Elisabeth Sandell - turistfører og rejseleder

Som autoriseret turistfører har jeg i 28 år haft glæden at vise gæster fra hele verden rundt i Danmark - de fleste gange i København - i bus, til fods eller på cykel. Jeg guider på engelsk, svensk og dansk.

Det er spændende, inspirerende og givende at guide - at møde mennesker fra alle kulturer og samfundslag og få lov til at prøve på at give dem en oplevelse, en indsigt, noget som de husker når de er kommet hjem igen.

De seneste 15 år har jeg været underviser for FOF, hvor jeg holder foredrag, går byvandringer, laver busture, viser rundt på museer og seværdigheder.

Jeg arbejder også som rejseleder på ture i Skandinavien, Europa, USA og Asien.

  • Gefionspringvandet

    Så smukt var Gefionspringvandet i dag sammen med de blomstrende kirsebærtræer.

  • MALTA - ET MIDDELHAVS EVENTYR

    Malta er nærmest et pseudonym for sol, strand og badeferie.

    Det bør man bestemt også nyde på Malta, men hvad mange ikke har fået øjnene op for endnu er, at det også er en skøn koncentreret kulturel perle.

    De tre beboede øer, samt de fire ubeboede udgør et samlet område, som kun er ca. halvt så stort som Bornholm. På dette meget beskedne areal har der udspillet sig en spændende historie, hvis levn stadig er en del af det moderne Malta.

    Placeringen mellem Nordafrika i Syd og Sicilien i Nord har i tidernes løb gjort Malta attraktiv for større magter, som i forskellige perioder har sat deres præg på øerne.

    Når historien er præget af sicilianere, grækere, osmanere, korsriddere, og senest englændere, så har man en storslået variation af historie, arkitektur, kultur - og alt det kan man nyde i et behageligt klima og en skøn middelhavsnatur.

    https://www.kulturrejser-europa.dk/malta

  • Hofteatret

    Studiebesøg med Turistførerforeningen i denne lille perle af teater med den skrå scene, tre kongeloger og masser af historie(r).

Med venlig hilsen

Elisabeth Sandell